Skip to main content
✓ Fragt 90 kr. ved bestilling over 1.000 kr. | ✓ Levering senest inden 30 dage | ✓ Betaling ved levering

Det der på Hedeagergaard……

Hej venner af Hedeagergaard.


Glædelig Påske og hvilken Påske. Den sidste uge er de første 6 kalve blevet født se video og de første 2 søer har faret. Ja og kornet er lige spiret frem og om lidt kommer ærterne også frem af mulden.

Den 18 maj holder jeg åben gård

Engen som sidste år var drivvåd og rigtig svær at bjerge hø på er i år ganske tør og derfor har jeg investeret i en splinter ny brakpudser, der vil forvandle stive lysesiv til grøn gødning og forhåbentlig frodig enggræs til Hedeagergaards kvier.

Påskens regn (22 mm) glæder bonden og får alt til at vokse eksplosivt. Hvad skal det ikke blive til? 😇🍀

Det vil jeg vise jer. Den 18 maj holder jeg åben gård. Her skal I hjælpe mig med at tælle mine grise, tælle mine kalve, besøge mine kvier på engen, gå tur med grisene i skoven, lege med kattene og spise biodynamiske frikadeller. Sofari kalder jeg det og mere om det senere.

I Påsken pakker jeg mad til jer der ønsker leveret i uge 18. Mange har bestilt, men hvis nogen har glemt er det nu I skal tjekke ind på

https://hedeager.info/ eller bare google Hedeager. Alt er fotograferet (næsten). Priserne er vejledende, men det er kg priser, der passer og de står også på jeres pakker når det gælder okse, grise og lammekød. Du betaler (helst med mobilpay) ved leveringen. Jeg kommer selv med din kasse. I er nu 2600, der siden 2019 har fået et eller andet fra Hedeagergaard. Det er altså jeres skyld at der i dag findes en biodynamisk rullende gårdbutik, der leverer varer over det ganske land mindst en gang om måneden.

Det skal i have tak for og God Påske.

Husk jeg svarer helst på mobil.

Venlig hilsen Chriss Hedeager

Tlf.: 21 78 41 68

“I mere end 300 år eller 12 generationer har vores gård Hedeagergaard været i slægtens eje – i 2011 blev gården biodynamisk” – Chriss Hedeager 


Anbefalinger

Vores kunder er vores bedste ambassadører

“Kødet fra Hedeagergård er af fantastisk kvalitet. Min familie og jeg har købt kød af Chriss i over et år nu, og kan på ingen måde klage. Vi kan også spise med god samvittighed. Her tænker jeg på dyrevelfærd og vor kære moder jord”

– Nina Schouw


0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen